Cykelklubber – kort over cykelklubberne i Danmark

Rundt om i Danmark findes der over 300 cykelklubber, så næsten uanset hvor du bor kan du finde nogen at cykle sammen med. De fleste af landets klubber går mest op i landevejscykling (cykling på racercykel), men der er også en god sjat klubber der dyrker mountainbike, BMX og triathlon.

Tilgengæld er der ikke ret mange klubber, hvor du kan dyrke mere specielle typer cykling som cross, banecykling og cykelpolo.

Forskellige slags cykelklubber

For at gøre kortet så overskueligt så muligt, så har jeg inddelt klubberne i følgende kategorier:

[threecol_one]
Banecykling

Banecykling – kørsel på specialbygget bane med cykler uden nav og bremser (banecykler).

Tidligere en meget populær sportsgren, men i dag er det svært at finde klubber hvor du kan dyrke banecykling.[/threecol_one] [threecol_one]

BMX

BMX – kørsel på BMX bane med forhindringer, samt kørsel på rampe, hop og trick.

Kort kun med BMX klubberne[/threecol_one] [threecol_one_last]

Cross

Cross – terrænkørsel med forhindringer. Oprindeligt opstået som vintertræning for landevejsryttere.[/threecol_one_last]

[threecol_one]
Landevejscykling

Landevejscykling – cykling på racercykel som du kender det for de klassiske cykelløb.

Pga. vejret i Danmark, så er der mange af disse klubber der dyrker landevejscykling om sommeren og mountainbike eller spinning om vinteren, hvor det er for koldt og smattet til at køre race på landevejene.[/threecol_one] [threecol_one]

Mountainbike

Mountainbike – forskellige former for cykling på mountainbike, først og fremmest kørsel på anlagte mountainbike spor i skovene.

Klubberne i denne kategori kører mountainbike hele året, modsat de mange landevejsklubber, der dyrker landevejscykling om sommeren og mountainbike om vinteren.

Kort kun med mountainbike klubberne[/threecol_one] [threecol_one_last]

Triathlon

Triathlon – den klassiske kombination af svøming, cykling og løb.

Kort kun med triathlon klubberne[/threecol_one_last]

Din første motionscykel

For at dyrke cykling skal du selvfølgelig bruge en cykel og det er ikke nok med en tilbudsmodel fra det lokale byggemarked. Hvis du skal have en ordentlig cykel som du kan dyrke motion på, så skal du regne med at bruge mindst 6.000 kr på den. Prøver du at slippe afsted med en billigere cykel, så er der god risiko for at cyklen ikke kan tåle mosten ude i skoven eller at du halter efter de andre på landevejen (medmindre selvfølgelig du har jernkondi ifht. dem du cykler med).

Er du i tvivl om hvorvidt cykling er den rigtige sport for dig, så tilbyder rigtig mange klubber at du kan låne eller leje en cykel i en kortere periode (typisk 1-2 måneder). På den måde kan du finde ud af om cykling er noget for dig inden du går ud og bruger en masse penge på en lækker cykel.

Hvis det er nødvendigt med beskyttelsesudstyr, så kan du typisk også låne eller leje den slags i klubberne.

Når det er tid til du skal din egen cykel, så kan det godt betale sig at spørge de andre medlemmer om de har en brugt cykel til salg – og at kigge på nettet, hvor cyklerne typisk er en del billigere end i butikkerne ude i det virkelige liv.

Når du først har en cykel, så er det tilgengæld utroligt billigt at dyrke cykling ifht. mange andre sportsgrene. Fx. koster det typisk kun ca. 500 kr om året at gå til landevejscykling, hvilket nogenlunde svarer til hvad du skal betale for at træne et par måneder i mange andre slags sportsklubber.

Klubbernes hold og aldersgrupper

De fleste cykelklubber har flere hold, så der vil ret sikkert også være en hold der passer til dig uanset om du er i topform eller ej. På sammen måde har de fleste klubber hold til de forskellige aldersgrupper, så børn, ungdom og voksne kan træne hver for sig.

Afhængig af den enkelte klub, så skal børn typisk være 8-9 år for at starte til cykling. Du kan dog også finde klubber, hvor børnene kun skal være 6 år gamle for at starte.

Krav om klubtøj til træning og løb

Når du cykler sammen med din klub, så stiller de fleste klubber krav om at du køre med hjelm og der er også mange klubber der kræver at du cykler i klubtøj (typisk koster et sæt klubtøj med shorts og trøje 800-1000 kr i alt).

Stiller klubben ikke krav om du cykler i klubtøj, så stiller de ihvertfald krav om at du skal være iklædt klubbens tøj når du deltager i løb og konkurrencer.

Tilføjelser/rettelser til kortet

Hvis du har tilføjelser eller rettelser til kortet, så er du super velkommen til at udfylde skemaet herunder. Når du gør det, så får jeg en mail og derefter tilføjer/retter jeg klubben i en flyvende fart.

[vfb id=’1′]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *