Shirine cykler jorden rundt for 30 kr om dagen

For en uges tid siden stødte jeg på Shirine, der er på vej jorden rundt på cykel. Det er i sig selv imponerende, men endnu mere imponerende bliver det når du hører at hun startede som 20 årig, at hun kørte alene de første 10 måneder og at hun lever for 30 kr om dagen!

Det synes jeg lød sindsygt spændende, så derfor er det super fedt at Shirine sagde ja til at svare på et par spørgsmål om hendes tur:

Kan du started med at fortælle lidt om dig selv og din tur?

Jeg var 20 år gammel da jeg startede min tur jorden rundt. I første omgang kørte jeg alene, men nu, 15 måneder senere kører jeg sammen med min kæreste gennem nogen af de smukkeste bjergområder på jorden. Jeg gennemførte de første 10 måneder af min tur alene gennem Indien og Nepal. I Nepal begyndte min kæreste at køre sammen med mig, og så har vi kørt gennem Indien igen før vi fortsætter resten af vores tur fra Tblisi i Georgien.

Vi planlægger at fortsætte gennem Tyrkiet, Balkan og videre op til Skandinavien. Tilbage igen over Alperne og endelige igennem Spanien, Portugal og lidt af det vestlige Afrika.

Shirine og Kevin

Hvad fik dig til at tage afsted jorden rundt?

Jeg er ikke sikker på hvorfor jeg søgte efter det i første omgang, men af en eller anden grund søgte jeg efter “cykling jorden rundt” i Google. Og efter at have læst en håndfuld cykel blogs, så var jeg tændt. Turcykling er en fantastisk måde at se verden på, da det giver dig en masse frihed, lader dig rejse billigt og lader dig komme gennem små uberørte landsbyer og møde lokale overalt i verden!

Helt grundlæggende tog jeg afsted fordi jeg ikke kunne komme på noget andet som jeg hellere ville gøre. Og jeg følte, at jeg ville opleve mere ved at cykle end ved at rejse på en anden måde.

Regnvejr

Hvordan har du valgt din rute og hvor længe er du hvert sted?

Min rute har tendens til at ændre sig en del, især udfra hvad jeg hører fra andre cyklister. Min første plan var at cykle fra Indien til New Zealand, arbejde i New Zealand et år og så bruge et år på at køre gennem Sydamerika. Men efter et år i Indien og Nepal, så besluttede jeg mig for at vende rundt og i stedet køre gennem Europa (Tyrkiet, Østeuropa, Skandinavien og Alperne).

Jeg har brugt en del tid i Indien og Nepal (et år) fordi jeg også vandrede, boede hos lokale familier og virkelig oplevede kulturen ved at bo et fremmed sted. Nu hvor jeg er i Europa vil jeg bruge 1-3 måneder i hvert land.

Indien

Hvad er dit budget for turen og hvad gør du for at begrænse udgifterne?

I de sidste 15 måneder har jeg levet for 30 kr om dagen, men nu hvor jeg skal gennem Tyrkiet og Europa planlægger jeg at bruge ca. 60 kr om dagen. Det er utroligt så lidt vi har brug for for at overleve og ved at bo i mit telt, lave lokal mad og arbejde undervejs/være frivillig tilgengæld for mad og husly er det utroligt så billigt turcykling kan være.

Telt

Hvad spiser du på din tur og hvor sover du?

Grundlæggende er jeg på en spis alting diæt, så hvad jeg spiser afhænger af hvilket land jeg er i, hvad det er muligt at få og hvad der er i sæson. I Asien spiste jeg ris og linser 2-3 gange om dagen, mens jeg i Georgien har spist en masse nudler og tomatsauce, ferskner, vandmelon og brød og ost fordi det er billig lokal mad.

Mht. at sove, så overnatter jeg mest i mit telt. Men hvis jeg kommer til en by jeg gerne vil besøge, så prøver jeg at arrangere at jeg kan bo hos noogen via Warmshowers eller Couchsurfing (eller endnu bedre hos folk der har læst min blog og inviteret mig). Alternativt arbejder jeg på et vandrehjem i en uge mod at få et gratis værelse.

Madlavning

Hvilken cykel kører du på – og hvorfor har du valgt netop den cykel?

Jeg kører på en Surly Long Haul Trucker, der er en helt fantastisk turcykel. Grunden til den betegnes som en turcykel er, at den er lavet af stål (tungt, men holdbart og nemt at reparere hvis det skal svejtses), 26″ hjul der er punkterfri (jeg er endnu ikke punkteret!) og dele som det er nemt at udskifte.

Trække op ad bakke

Hvad har du ellers taget med af udstyr, ikke mindst cykeludstyr?

Jeg har extra dele (ekstra bremsekloder, en kæde, ekstra kabel) med rundt og noget værktøj, men heldigvis har jeg ikke haft så mange problemer endnu. Jeg har også et telt, sovepose, liggeunderlag, trangia, lidt tøj, regntøj og varmt udstyr til at campere i sne med.

Jeg tror mit favoritudstyr er vores pressening som vi normalt bruger under vores telt. Vores pressening kan vi bruge til at bygge et shelter, dække vores cykler eller til at tage en middagslur på!

Pressening

Trænede du inden du tog afsted på din tur?

Jeg lavede virkelig ingen forberedelser. Da jeg startede havde jeg aldrig før prøvet at køre med min cykel fuldt lastet, så mine første fem uger i USA før jeg tog til Indien var min “opvarmning”. Fordi jeg tager det ret roligt, så er turcykling ikke særligt hårdt og din krop vænner sig til det når du først er kommet afsted!

Jeg havde planlagt en slags rute, men naturligvis har den rute ændret sig fuldstændig siden da. Mit bedste råd til en tur som denne er bare at gøre det. Det hårdeste er at tage det første skridt ud af døren. Efter det, så kommer resten helt naturligt!

Vej i Himalaya

Hvad skal der ske i fremtiden?

Vi planlægger at fortsætte på denne måde i endnu 1,5-2,5 år før vi vender hjem for et stykke tid. Selvom Kevin og jeg begrænser os til at rejse (og cykle) jorden rundt, så vil vi også gerne have et hjem.

Vores plan er lige nu at flytte tilbage til Oregon om nogle få år og så fortsætte med at rejse 3-4 måneder om året derefter. Fremtidige ture vil inkludere turcykling gennem Iran, Yeman og Oman, cykling (og bjergbestigning) i Andesbjergene, cykling (og roadtrips) overalt i USA og udforskning af Oregon på ski, klatring, bjergbestigning, fisking og camping.

Nepal

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*